Velkommen til HOME-START

Hedensted

Vi ser os selv som én stor HOME-START familie, hvor vi glædes over, at vores frivillige støtte både gavner familierne og de frivillige selv.

Som frivillig er du med til at glæde andre, der i en periode har brug for støtte og hjælp. Hos os kan du bruge netop de egenskaber, som du nu engang kommer med, da vores koordinator altid er lydhør overfor både de frivillige og familiernes ønsker og derfra altid forsøger at “matche” bedst muligt. Som frivillig kan du være med til at skabe positive oplevelser, hjælpe og støtte en familie, som selv har bedt om hjælpen. Og netop dét giver relationen en helt anden power.

Som familie er du med til at give de frivillige en mulighed for, at de bruger deres (livs)erfaring på en meningsfuld måde.

“Man kan bare mærke, at de (frivillige) gerne vil andre mennesker det godt”

Praktikant om familievenner
i HOME-START Hedensted

HOME-START Hedensteds historie

 

HOME-START Hedensted startede i oktober 2012.

Siden har vi opbygget en solid gruppe af trofaste familievenner, der hjælper de familier, som løbende henvender sig. Behovet er stort, og samarbejdspartnere, familier og frivillige – ja, mange mennesker – er begejstrede for, at HOME-START Familiekontakt findes i Hedensted kommune. Vi glæder os til at byde endnu flere familier og frivillige velkommen.

Hop ind og følg med på de sociale medier – og få et indblik i hvilken støtte vi tilbyder, få idéer til lokale udflugter og viden om det at være familie og familieven i HOME-START Hedensted.

Facebook: Home-Start Hedensted
Instagram: Homestarthedensted


Trænger din familie til et lille pusterum i hverdagen?

Vi hjælper familier, som har minimum ét barn under 7 år.

Vi støtter helt almindelige familier, der i en periode oplever at have udfordringer ved at få ender til at hænge sammen og vi hjælper familier, der har det svært. Det kan være at en i familien er blevet syg, at den lille døjer med kolik, at en har mistet sit arbejde eller har børn med en diagnose.

Vi tilbyder omsorg uden krav. I skal altså selv ønske hjælpen og række ud efter den – ved at tage fat i vores koordinator. Hjælpen er fortrolig og vi gør os umage med at finde en familieven, der passer til jeres behov, ønsker og familieliv.
Hjælpen kunne fx bestå af hjælp til praktiske gøremål, hjælp til hygge og legestunder med børnene, lidt alenetid til at klare dagligvare indkøbene eller en at snakke med og være sammen med.

Som familie viser I tillid til de familievenner, som besøger jer og jeres hjem, hvilket vi er meget opmærksomme på og værner om. Fortrolighed i arbejdet er en dyd for os i HOME-START Hedensted. Hedensted og vi har stor respekt for at det kan kræve lidt ekstra mod at række ud efter hjælp. Vi gør meget ud af at have en forståelse for, at hverdagen pludselig kan ramme alle – og at alle kan stå i en situation, hvor de har brug for hjælp.

Hvis I skulle være i tvivl om vi kan hjælpe jer, så skriv endelig en mail eller ring til vores koordinator, som meget gerne vil lytte og hjælpe jer videre.

 

Hvordan er det at være frivillig familieven

Du kan blive familieven, hvis du har erfaring med det at være forældre eller erfaring med at være sammen med børn – og hvis du har en lyst til at dele denne viden med en familie i et halvt år, der har brug for din erfaring, din tid og din omsorg. Du vil komme til at bruge 2 timer ugentligt hos en familie og din hjælp kan fx være at trille en tur med barnevognen, hjælpe til med vasketøjet, være aktiv i legestunderne med børnene eller være tilgængelig ved at lytte, snakke og “at være”.

Du bliver grundigt forberedt på rollen som frivillig familieven på et forberedelseskursus på 20 timer (læs mere under rubrikken nyheder), du modtager jævnligt vejledning fra vores koordinator og bliver samtidig en vigtig del af vores netværk. Du vil sammen med vores koordinator finde frem til hvad du har lyst til at hjælpe med og hvad netop dine egenskaber er – og du vil møde familien inden et eventuelt “match”. Det er vigtigt fos os, at begge parter (familieven og familie) siger ja til hinanden og ønsker samarbejdet.

Hos os kan du med en forholdsvis lille indsats gøre en stor forskel.

En stor TAK til vores sponsorer

HOME-START Hedensted. Hedensted har modtaget sponsorater fra

Hedensted Kommune, Jelling Musikfestival 

Tak til jer!

læs mere

Koordinator

Trine Hansen
Tanja
Formand
Tanja Møgeltoft Vestergaard
Lærer og antropolog
Design uden navn - 2021-10-11T124020.533
Næstformand
Janus Kirk Faaborg
Præst
Olav
Medlem
Olav Tornøe
Tidl. afdelingsleder i Hedensted kommune
Susanne
Kasserer
Susanne Ernst
Tidl. landdistriktskoordinator
Design uden navn - 2021-10-11T123451.833
Medlem
Malene Panduro Christensen
Leder af sundhedsplejen
Birte-Tjagvad-billede-photoaidcom-cropped
Børnesikkerhedsansvarlig
Birte Tjagvad Schmidt
Institutionsleder

Bliv frivillig familieven

HOME-START har brug for mange frivillige i hele landet. Hver eneste time, du som familieven lægger hos en af de mange familier, der trænger, gør underværker. Måske er det lige netop din støtte, der giver en familie det nødvendige overskud i en ind imellem for overvældende hverdag.

Du kan se en lille film og læse mere om det at være familieven ved at trykke her.

Eller du kan klikke på knappen herunder for at kontakte din lokale koordinator om at blive frivillig familieven i HOME-START Familiekontakt.

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

God dag skønne kvinder - og mænd💪🙏TAK TIL ALLE KVINDERNE I HOME-START! 🙏
I dag er det kvindernes internationale kampdag, og den vil vi gerne fejre ved at hylde ALLE kvinderne i HOME-START. Kvinder, der inspirerer, støtter, lytter, anerkender, glæder, viser omsorg og så utroligt meget andet. I er guld værd!
Tak til de skønne familievenner! ❤
Tak til de seje frivillige i alle roller i HOME-START! 💪
Tak til de skønne kvinder i alle familierne! 🤱
Tak til de engagerede koordinatorer! 🙋‍♀️
Tak til bestyrelsesmedlemmer i hele landet! 🫶
Tak til repræsentantskabet! 👏
Tak til alle ansatte i HOME-START i hele verden 💓
Har du en god historie om en kvinde, der har gjort en forskel i dit liv, så klik på linket i kommentarerne til vores andet opslag, hvor vi gerne vil høre din historie ⬇️
... See MoreSee Less

God dag skønne kvinder - og mænd💪
Se flere opslag
Bøger som omsorg

I HOME-START Hedensted er vi en del af initiativet "Bøger som omsorg", der er støttet af Egmont Fonden. Vores familievenner kan via. vores lokale "bogorm" tilbyde, at hente skræddersyet bogpakker fra biblioteket og hjem til den familie, som de støtter.

Se vores film om
Bøger som Omsorg her

At bladre i bøger, se på billeder og høre historier inspirerer mange børn til at bruge nye ord, til samtaler og til hyggestunder og leg. Bøger kan være med til at åbne børns verdener op, da de bliver præsenteret for nye fortællinger, personer, handlemåder og fantasifulde verdener og væsner.

Højtlæsning har stor betydning for børns sproglige udvikling og børnenes lyst til at lære at læse.

people, father, man-2557511.jpg
Forberedelseskursus og erfaringsdeling

Vores forberedelseskursus til nye frivillige familievenner
Alle familievenner deltager i et 20 timers kursus inden opstart hos en familie.

Kursuset er fordelt over, typisk, 4 gange.

Her lærer du andre nye frivillige at kende, hører erfaringer fra andre familievenner og vi taler om og skaber en forståelse for, at livet til tider kan være svært og at alle kan have brug for en ekstra hånd.

Du kommer selvfølgelig også til at lære om HOME-STARTs værdier, børnesikkerhedspolitik og rammer. Kursuset kræver ingen ekspert viden om børn eller familieliv - det er lysten til at hjælpe og støtte, som driver værket.

Kontakt endelig vores koordinator for oplysninger vedrørende dato for næste kursus opstart og afholdelse.

Kurset er gratis - og vi sørger for hyggelige rammer og forplejning.

Erfaringsdeling
Som en del af vores "HOME-START familie" tilbyder vi erfaringsdeling frivillige imellem.

Det er nogle hyggelige timer, hvor de frivillige kan dele erfaringer - vi taler anonymt og fortroligt om det at tilbyde støtte i hjemmet.

Hedensted
02-11-2022
Familieven i et årti
Lisbeth fra HOME-START Familiekontakt Hedensted var med på det allerførste forberedelseskursus for frivillige i Hedensted tilbage i 2012 – og har været familieven lige siden. Nu er der gået et årti, og senest har Lisbeth været med til dåben ved en familie, hun var familieven for.
Mød to af vores herlige frivillige i Horsens Folkeblad
Skærmbillede 2021-09-06 kl. 11.23.14

Den 24 marts 2019 havde vi besøg af Horsens Folkeblad om det at være frivillig familieven i Home-Start Hedensted.

"Som frivillig oplever jeg at blive betragtet som en erstatning for en bedstefar. Jeg laver både ting sammen med børnene og forældrene, klipper hæk, planter kartofler og snakker om private ting". Læs mere ved at trykke her

Læs afdelingens årsberetninger

Kontakt os

Lokation:

Hedensted
Location not found